Profil

Vi ved det godt allesammen... Vi forbruger alt for meget, og vi forbruger ikke bæredygtigt nok. Earth Overshoot Day (den dag, planetens ressourcer for et år er opbrugt), falder tidligere hvert eneste år. Her i Danmark bryster vi os af at være verdensmestre i økologi, og det er jo rigtig dejligt, men det er lang tid siden, at det var nok at gå op i økologi! Vi har ganske enkelt et alt for ekstavagant og nonchalant forhold til vores personlige forbrug, og vi danskere er blandt de værste.
Foreverandever - amen! er født ud af en frustration over, at det er alt for besværligt, og ganske ofte helt umuligt for en almindelig forbruger at træffe de gode, bæredygtige valg de steder, vi handler. Det er fx så godt som umuligt at købe mad, selv grøntsager og frugt, der ikke er pakket ind i blød engangsplast.
Vi er sikre på, at langt de fleste forbrugere hellere var al den plastik foruden, men forhandlere, distributører og forhandlere har ikke fulgt med. Selv de økologiske produkter halter håbløst efter forbrugernes ønsker. Hvad skal vi med økologiske, eller endda biodynamiske cremer, gulerødder og æbler, hvis de er pakket ind i plastik?! Det hænger ganske enkelt ikke sammen! Det vil vi gerne lave om på ved at gøre de bæredygtige produkter tilgængelige på ét sted...

Hos Foreverandever - amen! starter vi med en række produkter til husholdningen og din personlige pleje, som kan erstatte konventionelle produkter. Den røde tråd i vores krav til produkterne er ikke bare, at de skal være økologiske, fairtrade, veganske osv. osv. Hvis ikke de er zero waste (eller genanvendelige) lander de ikke her i butikken!
Vi vil gerne gøre det lettere for forbrugeren at leve en (mere) zero waste og plastikfri tilværelse. Derfor samler vi det hele på et sted.
Vi har undersøgt vores produkter grundigt. Når du handler hos os, kan du derfor være sikker på, at det, du køber, kommer fra en bæredygtig produktion, og at produkterne er enten komposterbare eller genanvendelige.
Her kan du altså handle med god samvittighed - amen!